En del af DMTonline ApS
En ny begyndelse for Midtkom – en del af DMTonline ApS
November 2024
Efter Bennys ønske har DMTonline overtaget Midtkom i november 2024. Det er sket efter, at vi gennem det sidste halve år har haft en god dialog om Midtkoms fremtid som en del af DMTonline ApS.
Benny kontaktede tidligere i 2024 DMTonline med henblik på at realisere overdragelsen af Midtkom til en kompetent virksomhed, som kunne sikre, at Midtkoms kunder også fremover ville få kompetent sparring og god behandling.
Sammenlægning af to stærke kompetencer
Vi er meget glade for, at Benny havde os i tankerne. Vi er sikre på, at implementeringen af Midtkom hos DMTonline i Sæby vil gavne alle og specielt vores kunder, da vi nu kan tilbyde et bredere produktsortiment, udvide vores services og fortsat møde og hjælpe vores kunder.
Det er vigtigt for DMTonline, at du som kunde hos Midtkom får en god service hos os. Der vil måske opstå enkelte udfordringer i overgangen, men vi vil gøre vores bedste for at sikre, at processen bliver så gnidningsfri som muligt.
Hvad betyder for dig som kunde, leverandør eller samarbejdspartner?
Du kommer til at opleve et styrket Midtkom, der har adgang til et nu endnu større sortiment og teknisk rådgivning - samtidig med, at de produkter, du kender Midtkom for, stadig er tilgængelige. Det gælder f.eks. alle vores Danita-radioer.
Ved større projekter eller til skræddersyede løsninger får du fordel af DMTonlines samlede kompetencer inden for kabler, antenner, komponenter og kommunikationsteknologi.
For eksisterende og nye kunder betyder overtagelsen ikke et stop for handel, rådgivning eller support. Bestillinger fortsætter som før via webshoppen, via e-mail eller på telefon +45 40 500 900.
Fremover skal du blot være opmærksom på, at f.eks. fakturaer kommer fra DMTonline ApS. Har du spørgsmål til overdragelsen, din faktura eller din fremtidige handel hos Midtkom, er du altid velkommen til at kontakte os.
Du kan også finde svar på nogle af de spørgsmål, som vi har fået flest gange, her